Nogle mener, at velfærd kan måles på, hvor godt vi behandler samfundets svageste. I mange år har vi arbejdet med at skabe bedre vilkår for mennesker med demens. Vi har opkvalificeret personalet, oplyst samfundet, skaffet demens-venner, afholdt demens-uger, skabt demens-landsbyer og meget mere. Alt sammen med den bedste intention om at forbedre livet for mennesker med demens. Men hvad nu, hvis initiativerne har haft den modsatte effekt?

En af følgevirkningerne ved demens er, at man gradvist mister sine funktionsevner. Hos den enkelte kan det medføre en følelse af identitetstab, tab af selvbestemmelse og værdighed, som kan give anledning til stor frustration og afmagt.

Der er forskellige tilgange til pleje og omsorg af borgere med demens. Metoderne varierer alt efter typen og stadiet af den enkelte borgers demenssygdom. Den mest udbredte metode er ‘reminiscens’.

En borger med demens påvirkes af mange forskellige faktorer både inde i personen selv og fra omgivelserne. Ifølge sanseintegrationsteorier kan det at påvirke sanserne hos en borger med udadreagerende adfærd fremme trivsel og tryghed samt begrænse borgerens oplevelse af stress, uro og angst.

Bliv ringet op

Indsæt venligst Navn
Indsæt venligst Telefonnummer