Overgang til plejehjem

UDFORDRING

Overgangen fra hjem til plejehjem er ofte svær. Forud går en lang og tung beslutningsproces, der nogle gange betyder, at ægtepar skal skilles efter 30-40 års ægteskab. Det er voldsomt og kan være svært at kapere for både mennesket med demens og raske pårørende.

For plejehjemmet er perspektivet ofte anderledes. Her handler en flytning om at præsentere en ny bolig og starte en dialog om at få genskabt et hjemligt og genkendeligt miljø, sørge for blomster osv. Maria Tønnersen* fortæller om oplevelser med svære indflytninger:

Det lykkedes bare aldrig rigtig at skabe den gode overgang, hvor beboeren følte sig tryg (…). Og det tog lang tid, før beboeren anerkendte boligen og havde lyst til at være der, fortæller Maria Tønnersen.

HANDLING

Erfaringer viser, at dér hvor relationen er i højsædet, er dér, hvor den gode overgang mellem hjem og plejehjem lykkes bedst. Det vil sige et fokus på at skabe en relation til mennesket med demens og den pårørende, før boligen præsenteres og den nye beboer kan flytte ind. Problemet er, at det ofte er svært at lære en beboer med demens at kende, fx hvis der ikke er så meget sprog.

Maria Tønnersen har arbejdet med at skabe relationer ved hjælp af CalmCiso Demensstuen – med god effekt. En måde kan være at invitere den nye beboer og nærmeste pårørende ind til et møde. Demenssstuen bookes på forhånd, og der dækkes op og sørges for frokost. På forhånd har personalet skaffet sig viden om, hvem den kommende beboer med demens er; interesser, erhverv, liv mv. Den viden bruges til at udvælge film/billeder, lyd og stemning i Demensstuen.

Når den nye beboer og pårørende ankommer til plejehjemmet, bydes de pårørende på kaffe med én medarbjeder i ét lokale. En anden inviterer den kommende beboer med ind i Demensstuen, hvor der er dækket op til frokost.

Filmen/billederne bliver sat i gang og der vælges en passende belysning og stemning.

Og så er det ellers bare om at holde mund, indtil beboeren selv begyndte at sige noget, slutter Maria Tønnersen.

Hver gang oplever medarbejderne hvordan den kommende beboer åbner sig op og helt naturligt reagerer og kommenterer på det, de ser og stemningen i stuen. På den måde hjælper demensstuen til at skabe et større kendskab til, hvem han/hun var/er som menneske, og dermed også en mere tryg relation for alle.

RESULTAT

Resultatet af at bruge demensstuen systematisk når nye beboere (og pårørende) flytter ind er, at det hjælper med at skabe en bedre relation til beboeen helt fra start. Det skaber en tryg overgang, som Maria Tønnersen beskriver:

Otte ud af ti gange havde vi ikke problemer efterfølgende, fordi relationen var grundlaget for samarbejdet og ikke alt muligt andet.

*Maria Tønnersen arbejder indenfor demensområdet og er tidligere leder for et demensafsnit på et plejehjem.

Bliv ringet op

Indsæt venligst Navn
Indsæt venligst Telefonnummer